The One with the Fro-yo

Efter den værste solskoldning er aftaget, føler vi os atter klar til at opdatere jer om, hvad vi har taget os til siden sidst.
Vi var meget trætte, da vi ankom til Miami, efter at have været vågne i halvandet døgn, men vores første møde med Miami bød på høj sol, palmer og over 25 grader, så humøret steg straks et par grader!
Vi fandt hurtigt ud af at komme hen til den lejlighed, vi havde lejet, men måtte vente en time udenfor, eftersom vi først kunne komme ind i lejligheden klokken 15. Vi ventede derfor på en lille cubansk café med et par kølige ananassodavand og solbriller i panden.

Ventetiden er ikke så slem, når man kan sidde udenfor i 27 grader med en kold sodavand

Vi var på forhånd klar over, at lejligheden ville være lille, men vi var ikke forberedt på, den ville være SÅ lille, som den viste sig at være. Efter at have slæbt alle vores ting ind, var der dårligt nok plads til, at vi selv kunne være der. Havde man haft lidt længere arme, kunne man snildt ligge i underkøjen samtidig med, at man lavede mad i det lille køkken. Efter et par omrokeringer lykkedes det os dog at få plads til både bagagen og os selv.
Vi var ivrige efter at komme på stranden, men inden da måtte vi på bikinijagt. Det førte os til diverse turistfælder med de samme halvdårlige bikiner, inden vi til slut stødte på H&M, American Apparel og Forever 21, hvilket reddede vores strandtur.
Dagen efter vendte vi derfor snuden mod stranden for at slappe af og nyde solen, og for Liv og Louises vedkommende også for at få en smule eftertragtet kulør.

Vi boede ved den populære South Beach, hvor bølgerne er store, og havet er salt og blåt, og vi har alle tre været en tur i vandet. Selvom det er februar, er der fyldt med mennesker, og vi er kun en lille smule misundelige over, at de har adgang til en varm strand hele året. Selvom vi havde smurt os ind, havde vi ikke taget højde for, hvor skarp solen var, og det måtte vores danskerblege kroppe bøde for.
Om aftenen kunne vi se, hvor slemt det stod til, og vi  tilbragte de næste par dage med at skifte ham og have meget ondt af os selv og hinanden. Vi har erfaret, at det er lettere sagt end gjort at finde en behagelig sovestilling, når man er skoldet. Selv her ni dage efter det første møde med den ubarmhjertige sol, skaller Ditte og Louise stadig.

South Beach er ikke kun populær hos mennesker!

Palmer! Så mange palmer overalt

Vinterbadning er ikke helt så ekstremt her

Efter postfadæsen i D.C. lå vi stadig inde med nogle ting, der skulle sendes hjem, og vi tog endnu en gang vores rygsække på for at forsøge os med det offentlige posthus. Efter at have kæmpet mod sure ansatte, lange formularer og manglende plads i pakkerne, fik vi endelig sendt omkring 8 pund hjem hver og følte, at vi nu havde en overflod af plads, hvilket vi fejrede med straks at købe nye ting til at udfylde tomrummet!
Udover at byde på smukke strande, kan man også finde Art Deco overalt i South Beach - en bygningsstil inspireret af modige geometriske former og en masse farver, og da vi boede midt i føromtalte, var det på sin plads at inspicere disse - fra højre mod venstre, så fotografen ikke havde modlys vel at mærke.

Art Deco

Dagen efter vores strandeventyr tog vi på et andet eventyr: Vi tog til sumpområdet Everglades for at se, holde og spise alligatorer. Godt smurt ind i solcreme hoppede vi på en bus, og efter 45 minutter stod vi midt i vådlandet omringet af alligatorer (forestiller vi os). Vi fik placeret os i en airboat med en guide, der var ny og blind på venstre øje, så vi følte, at vi var i gode hænder. Båden skiftede mellem langsomt og hurtigt tempo alt efter, om der var alligatorer i nærheden, og efter at overdænget os med vand under en af de hurtigere ture, beskrev han vandet som tynd kaffe, der kun manglede sukker, og vi blev straks lidt lorne ved at have fået det i ansigtet. Turen på vandet, eller kaffen om man vil, blev efterfulgt af et wrestlingshow: Man vs. Alligator! Slutteligt kunne man for den nette sum af 3 dollars (cirka 15 kroner) komme i audiens hos alligatoren Larry.
Det var efterhånden blevet frokosttid, og efter både at have set og holdt en alligator, havde vi fået blod på tanden. Vi besluttede os derfor for at gå linen ud og købte hver en Gator Sandwich og blev overraskede over, hvor godt det smagte!

Ude i sumpen i halen på en anden airboat

Vores første alligator

Louise og Larry

Everglades var ikke den eneste tur, vi havde booket. Søndag morgen klokken 7 gik turen mod Key West, som er det sydligste punkt i USA og består af en række små, idylliske øer.
Der fik vi endelig smagt den berømte Key Lime Pie, og det er ikke sidste gang, vi smager den.
Vi havde besluttet os for, at vi gerne ville snorkle ved verdens tredjestørste koralrev, og vi fandt hurtigt et sted, der udbød snorkleture til revet. Fordi det var Spring break, fik vi os en glædelig overraskelse i form af 50 % rabat til kvinder. Godt nok er vi for ligestilling, men rabat er nu heller ikke værst...
Sammen med de andre turister blev vi fragtet ud til revet i en stor båd, og vi fik at vide, at vi havde en time i vandet. Fordi vi er så kuldskær, som vi nu er, lejede vi som nogle af de eneste våddragter, hvilket også gjorde, at vi kunne genkende hinanden.
Blandt de mange farverige fisk, der svømmede harmløst rundt, så vi også noget lidt vildere: Hajer! Så lange som os og blot 2 meter væk. Liv og Ditte (især Ditte) syntes, det var enormt sejt at være så tæt på en haj, og de besluttede sig derfor for at svømme efter den. Louise fulgte uanende efter og kom derfor også meget tæt på, trods sin angst for hajer. Vi kan med glæde berette, at alle overlevede med både fingre og tæer i god behold.
På vej tilbage til fastlandet var der gratis øl til dem over 21, hvilket vi selvfølgelig ikke kunne tage del i, og vi har derfor med bitterhed i sindet omdøbt Happy Hour til Crappy Hour.
Efter en lang og begivenhedsrig dag satte vi os trætte og tilfredse ind i bussen. Freden varede dog ikke længe, idet vi blev stoppet af politiet. Det viste sig, at vores chauffør havde valgt at køre på motorvejen om natten uden at tænde forlygterne - vi kom heldigvis hurtigt afsted igen uden arrestordrer eller andet.

Key West

Så er det tærte-tid

Ditte er klar til at snorkle med hajer!

Vi fandt også vej forbi hr. Hemingways hus

At nå det sydligste punkt skal fejres med en high-five

På grund af temperaturen i Miami øgede vi vores i forvejen høje indtag af frozen yoghurt, og vi må sande, at det snart er blevet en af de største udgifter på vores tur, rangerende lige under Forever 21, logi og transport...

Den 27. var det igen tid til at pakke sydfrugterne, og vi drog mod Orlando.
Her blev vi hentet af vores vært, chilenske Patrizio, som kørte os til sit hus, hvor vi blev indlogeret i et værelse, der var større end vores 'lejlighed' i Miami. Allerede da vi trådte ud af bussen, blev vi klar over, at vi ikke skulle forvente samme varme, som vi havde haft glæden af i Miami. Der var omkring 10 grader koldere, og vi havde ikke helt let ved at klæde os efter den nye temperatur.
Vores vært er meget ungdommelig og er nem at snakke med, og han har en hund, hvilket især Ditte og Liv var meget begejstrede for, fordi de savner deres vuffere derhjemme.


Vores primære mål i Orlando var Universal Studios, og vi tilbragte derfor to hele dage i de to forlystelsesparker, der hører under Universal. Torsdag morgen kørte Patrizio os mod Universal Studios, der ligger en halv time fra huset (det er i bil vel at mærke, med offentlig transport tager det næsten tre timer).
Den første dag var vi Islands of Adventure, som husede bl.a. superhelte, Harry Potter og Jurassic Park, og forlystelserne var en blanding af rutsjebaner og 4D-simulationer.
Især denne dag bragte julelys i øjnene på os. Dette var den varmere af de to dage, hvilket vi priste os lykkelige for, da vi efter en vandrutsjebane var gennemblødte helt ind til undertøjet. Grundet solen tog det dog ikke alt for lang tid at tørre.
Frokosten spiste vi på De Tre Koste i Hogsmeade, hvilket var virkelig sejt, og vi fik smagt Butterbeer (hvilket i virkeligheden var Cream Soda med guf på toppen) og Græskarjuice.

Så nåede vi til Orlando - "Hvad skal vi se først?"

Før..

..Efter

Så er det godt, at man har mennesketørrere

Endnu en grum vandforlystelse

Jurassic Park

På vej til Hogsmeade

Slikbutikken Honeydukes

Louise, den tilfredse ejer af Luna Lovegoods tryllestav

Triwizard tournament-dyst

Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry

Næste dag var temperaturen faldet et par grader, og vi undgik med vilje vandforlystelser, eftersom chancen for at blive tør ikke var lige så stor. Det var "kun" 15 grader, og vi rystede i shortsene hele dagen.
Vi sluttede dagen af med at lave brændende kærlighed og spille dansk musik for vores vært.

Endnu engang nyder vi, at vi er herovre off-season

The Simpson Ride

Vores skøre vært, hunden Gugu og os

I dag har vi haft en afslapningsdag, hvor vi har benyttet os af lejligheden til at sove længe, pakke i et stille og roligt tempo, spise noget mere brændende kærlighed og se Indiana Jones for at samle kræfter til den forestående natlige bustur mod Atlanta.

- Ditte, Liv og Louise