Smørtenor og sukkerchok

Sikke tiden går! Vi er nu over halvvejs på vores tur gennem USA (noget, der passende blev fejret med en god omgang fro-yo). Det er et faktum, vi har blandede følelser omkring; svingende fra "har vi virkelig været afsted så længe" til "wow, er der kun lidt over en måned tilbage?" Her halvvejs har vi det stadig godt - både med hinanden og generelt, så der er ingen tegn på, at flyveturen hjem bliver stille.
Vi er nu i Austin og er klar til at tage byen og festivalen med storm. I morgen. Men nu vil vi ikke udskyde det mere, så her er, hvad I alle har ventet på ;-) - hvad vi oplevede siden sidst i Atlanta.
Turen fra Orlando til Atlanta startede skidt ud og sluttede endnu værre. Vi ankom til Greyhound-stationen i sidste øjeblik og nåede dårligt nok at købe vand eller proviant til turen, før det var tid til at boarde takket være vores værts hund, der besluttede sig for at stikke af, idet vi skulle ud af døren. Selve busturen bød på gensyn med airconditionerens nådesløse sweatergennemtrængende kulde. Hjemmefra havde vi besluttet os for, at det mest praktiske og økonomisk ansvarlige så vidt muligt ville være at køre i bus om natten og dermed ikke spilde hele dage på transport. En beslutning vi nu forbander, da vi har erfaret at natlige busture - hvor meget vi end sparer på logi - sker på bekostning af vores nattesøvn. Og med dette in mente må I forstå, at vi var meget smadrede, da vi ankom en tidlig søndag morgen i en halvskummel del af Atlanta.
Vi var forvænte med godt vejr fra Florida og fik os en grum overraskelse, da vi blev mødt af snevejr den første morgen.
Alligevel hankede vi op i rygsækkene og gik på stroppetur gennem Atlanta i jagt på en anstændig morgenmadsrestaurant, hvor vi kunne tilbringe et par timer, inden vi kunne tillade os at dukke op hos vores vært. Vi fik hurtigt vores lækre mad, eftersom vi var de eneste, der var så tidligt oppe en søndag, og trods tre kopper kaffe lykkedes det alligevel Ditte at falde i søvn  ind over bordet - lad os bare sige, at vi alle tre var fremragende intellektuelt selskab den morgen.
Efter at have siddet der et par timer besluttede vi, at det var tid til at ringe til en taxa, og efter adskillige ganges søgen efter adressen på vores restaurant, fik vi endelig fat på en.
Da vi fortalte taxachaufføren om vores tidligere spadseretur gennem byen, blev han ganske forfærdet over, at vi havde vandret rundt med al den bagage i den del af byen. Til forældrene, der sidder derhjemme med hjertet oppe i halsen, skal vi skynde os at sige, at vi dog ikke mødte et øje, da ingen andre var ude på det tidspunkt.

Vi ankom hos vores vært, Rebecca, som fra første øjeblik fik os til at føle os hjemme, og fordi hun læste op til en vigtig prøve, fik vi hurtigt installeret os foran fjernsynet til noget yderst tiltrængt kvalitetssumpning og -tid med Netflix. Selvom formålet med de natlige busture egentlig var at maksimere udbyttet af vores dage her, er det gået op for os, at de busture, hvor vi overhovedet ikke får sovet er lig med, at en god del af dagen går med at genvinde energien.
Atlanta var ikke med i de første mange udkast til ruten, men blev tilføjet, da Ditte læste om deres akvarium og satte en større plagekampagne i gang. Derfor havde vi ikke mange dage i Atlanta, hvilket vi i bagklogskabens klare lys er en smule kede af, idet vores vært viste sig at være super sød!
Dagen efter vores fjernsynseskapader blev tilbragt på det føromtalte akvarium, der indtil for nylig bar prisen som verdens største. Vi brugte en god del tid derinde og fik både set en hvalhaj og klappet både rokker og søstjerner! Derudover havde vi også den blandede fornøjelse af at opleve 'Dolphin Tales' (et show, der kan findes på youtube for de smagsløse/nysgerrige her). Vi var under den overbevisning, at vi skulle se et traditionelt delfinshow og blev noget overraskede, da en kappeklædt smørtenor trådte ind på scenen og brød ud i en sang, der omhandlede vigtigheden af at bekæmpe onde søuhyrer... Så er vi da den oplevelse rigere!

Se! En hvalhaj! Godt at glasset holdt 

Hovedbassinet

Liv klapper en rokke

Og har senere et intenst øjeblik med en pingvin i børneafdelingen

Ditte er moderat begejstret udadtil (men meget glad indeni)

Den nye og forbedrede Olsen-banden: Odder-banden

Den næste dag var det tid til et regulært sukkerchok: Besøg på World of Coca Cola-fabrikken, der var en god blanding af underholdning og propaganda. Besøget på fabrikken startede med en kort introduktion fra den største Cola-entusiast, vi endnu har mødt, og blev efterfulgt af en masse veldrejede reklamer, en tur forbi den enorme sikkerhedsboks, der huser den dybt hemmelige Coca Cola-opskrift og sidst - men absolut ikke mindst! (højdepunktet på turen, om man vil) - et besøg i den store sal med gratis smagsprøver på over 60 Coca Cola-produkter fra hele verden. Vi havde hjemmefra sat os for, at vi selvfølgelig skulle smage alle varianterne, men selvom vi tog meget små tåre af hver, endte det alligevel med én stor kvalmefest. Vi nåede dog vores mål, men måtte skylle efter med vand.

Udenfor fabrikken

Alt andet end Coca-cola er dårligt

Liv ved snart ikke

Asien-afdelingen - herunder Livs yndlingssmag fra Japan

Der sippes

Ditte giver sig i kast med Fanta med druesmag. "Hmm"

"Der er noget galt her"

"Ad, klammoklammo!!! Do not try this at home!"

"Smut tilbage til kloakken, hvor du kom fra!"

Med skyhøjt blodsukker tog vi hjem til Rebecca for at pakke vores habengut, hvorefter vi tog ud for at spise thai-mad med hende og hendes veninde, inden de gav os et lift til busstationen.
Vi er alle enige om, at det uden tvivl er den bedste couchsurfing-oplevelse, vi har haft indtil videre på trods af, at vi var smadrede, og hun var travlt optaget af skole, og vi gik smilende ind i bussen på vej mod New Orleans.

- Ditte, Liv og Louise